Nyheder august 2010:  
  Ny musik til fri download

Her kan du høre hvordan vi lyder for tiden. Hvert af disse links åbner en mp3- musikfil. Enten kan du lade computeren afspille dem direkte fra nettet, eller du kan hente dem over på din harddisk ved at højre-klikke og vælge "gem destination".

 mp3: Sitting 

 mp3: Flying Underground

 mp3:

 


Ny musik til meditations-CD'er

Vi har nu lavet musik til fem nye meditations-CD'er af Michael Barnett:

  • The SHEM Meditation
  • The Oneness Meditation
  • The TOBAL Process
  • Expanding Self Meditation
  • Dynamic Source Meditation 

- foruden de to "klassikere" Body Flow Meditation og Soma Meditation, der også indeholder musik som flere af band-medlemmerne har bidraget til.

CD'erne kan købes gennem www.wildgoose.net


Meditationskoncerter 

Datoen for vores næste koncert er ikke fastsat - følg med her på siden.


Forrige koncert:

I juli 2010 fik vi lejlighed til at holde en udendørs koncert på en fortryllet sommeraften, ved afslutningen af summercamp'en på Gomde Danmark - et tibetansk buddhistisk retreat center på Helgenæs. Lidt mere om happening'en på Gomde's blog

 


Flyer

Download flyer  om vores koncerter til opslagstavlen - eller til at invitere vennerne med.

 

Hvad er SC's meditationskoncerter?

Vi laver rejser i lyd, stilhed og opmærksomhed. Det er rejser for sjæl, krop og ånd -- venlige, afslappede rejser med vægt på en kærlig, easy-going omgangstone i rejsefællesskabet. Koncerterne er åbne processer, hvor vi bruger lyd og musik som del af en måde at rejse ind i nogle af de ændrede bevidsthedsformer, nogle af de vidder, der ligger lige udenfor dagsbevidsthedens velkendte territorier. Musikken er ofte rolig, meditativ, intenst dvælende, så den lægger op til at man sætter eller lægger sig godt til rette og ”mediterer med”. Periodevis kan den også være energisk og rytmisk og invitere til dans til eller i den. En stor del af tiden kan der også være helt stille, eller vi kan bruge en enkel guidet meditativ øvelse for at åbne opmærksomheden. Vi starter altid med en enkel fælles øvelse i varm opmærksomhed.

Musikkens former - lydflader, klange, rytmer, sange, stemmer med og uden ord – er blevet til som fartøj der kan bruges til sådan en rejse. Det  bygges løbende om, så det passer til nye landskabsformationer.

Ofte optager vi koncerterne, og meget af det musik vi har udgivet er startet som koncert-optagelser vi arbejder lidt videre på i lydstudiet. Koncerterne giver en særlig varm vågenhed i musikken som ikke kan findes andre steder. Det er publikum der spiller på os. På vores webside kan du altså finde musik din bevidsthed har spillet - på os.

Det kan være en god ide at tage et tæppe med så man kan sidde (eller ligge) behageligt på et gulv, og måske også at have behageligt løstsiddende tøj på, for det tilfældes skyld at man på et tidspunkt får lyst til fysiske udfoldelser.

Har man ikke før prøvet at meditere, kan dette udmærket fungere som indføring.